Mursten
…er umiddelbart betragtet et af de mest ”commodiserede” produkter. Det kan næsten ikke blive enklere i sit udgangspunkt. Et standardmål HxBxL udgravet af jorden, men processen herfra og til en brugbar byggeklods er lang og energikrævende: Leret skal for nogen typer renses, opslæmmes og evt. indfarves. Når de er udlagt i formbånd brændes de ved forskellige temperaturer alt efter typer og anvendelse. Efterfølgende skal de køles, samles, stables på murpaller og pakkes.
Murpallerne lastes på lastbiler og køres ud til byggepladserne. Lastbilerne er udstyret med kran og løfter de enkelte paller af på ”stenpladsen”; en fast plads typisk udlagt med stabilgrus eller køreplader for at den tunge lastbil med sine mange kræfter (kranen!) kan aflæsse pallerne. Helt frem hertil er den gennemsnitlige pris på en mursten 5,- DKK.
Man skulle tro at det simpleste nu er tilbage; at transportere murstenene til byggepladsen og murer den op til en væg. Ikke desto mindre er værditilvæksten på dette stykke tilsyneladende enorm. Den enkelte mursten er nu blevet til en del af muren mens dens pris er vokset til 20,- DKK / styk!
Der syntes at være lønsomme grunde for teglværkerne til at se på at få lidt mere af den værdikæde de indgår i!


Comments