I slut 90érne undersøgte vi forholdene omkring lostning og lastning af fly. Det brugte man en såkaldt beltloader til. Sådan nogle fandtes der worldwide mindst 50 producenter af, men næsten ingen store producenter. Små og mellemstore aktører havde over en årrække på verdensplan dyrket ”Benchmarking” og alle producerede i ganske få variationer de samme redskaber; et eldrevet køretøj større eller mindre, men alle udstyret med et transportbånd, der udgjorde overgangen mellem en bagagevogn og et flys cargorum. Et cargorum er typisk mellem 2 og helt op til 10 meter dybt.

Det forundrende består i, at alle disse producenter – uden undtagelse – alle kun leverede halvdelen af den løsning, som kunden reelt havde brug for, nemlig transporten mellem bagagevogn og cargorums lugen. Her må en medarbejder modtage det enkelte stykke bagage og smide det gennem cargorummets længde til en anden medarbejder, der stuver bagagen – og visa versa når bagagen skal ud af flyet.

Sandsynligvis fordi branchen begik meget benchmarking – i hvert fald var stort set alle beltloaders ens, frem for at se på hvilken service kunden efterspurgte: At få bagagen transporteret fra bagagevogn til bunden af et cargorum – og visa versa.